INDSAMLING


Indsamling til støtte for civilbefolkningen i Tigray


Kort om krigen


Tigrays befolkning har siden november 2020 levet under umenneskelige forhold og lider fortsat, siden Etiopiens premierminister Abiy Ahmed indledte en offensiv imod Tigrays regionale regering d. 4. november 2020 sammen med styrker fra nabolandet Eritrea og militser fra Amhara regionen i Etiopien samt andre allierede. Denne offensiv har været skyld i utallige destruktioner af fabrikker, hospitaler, institutioner, historiske kulturarvssteder (med potentiale for at komme på UNESCO’s verdensarvsliste) og massakrer samt voldtægt, som har ført til, at mange civile er blevet dræbt, såret og flygtet.


Siden krigens begyndelse har følgende været begrænset eller ikke tilgængeligt i Tigray: 


  • Elektricitet, mad-, vand- og medicinforsyninger 
  • Telekommunikation heriblandt internet
  • Adgange til sygehus
  • Adgang til egne penge i banken

Siden Tigray-styrkerne generobrede det meste af Tigray i juni 2021, har FN udtalt, at Abiys regering blokeret for nødhjælp til regionen. Ifølge OCHA, FN's humanitære gren, er der brug for ca. 100 lastbiler med nødhjælp hver dag i Tigray, men siden juli er kun 10-15% af disse ankommet til regionen. Det anslås, at 2,7 millioner børn i det nordlige Etiopien ikke har adgang til almindelig skolegang, fordi skolerne er ødelagte eller bliver brugt som husly af internt fordrevne.


Kampe mellem parterne begyndte igen d. 24. august 2022 efter flere måneders våbenhvile. Flere soldater fra Etiopien er blevet sendt om til Tigrays grænser, både inden for landet, samt i Eritrea. Siden da har de lanceret en stor offensiv mod Tigray sammen med soldater fra Eritrea. Det estimeres at offensiven består af flere end over 100.000 soldater. Desuden består den også af droneangreb, som begge lande står bag. Disse har primært ramt civile mål, blandt andet skoler.


Den 2. november 2022 blev Pretoria fredsaftale underskrevet af Etiopiens regerings og Tigrays ledere i Pretoria i Sydafrika med henblik på at stoppe krigen, samt at få nødhjælp ind og påbegynde en gendannelse af Tigray. Siden da er Tigray blev ledet af en overgangsregering. Det vestlige Tigray er stadig er stadig besat af styrker fra Amhararegionen og Eritrea. Udviklingen i Tigray har efter Pretoriaaftalen haltet, blandt andet på grund af uro i landet samt i Østafrika.


Hvad er indsamlingen gået til?


Vi har lukket vores indsamling, og i 2024 har vi arbejdet på at finde et projekt, hvor donationerne kan gøre gavn. Vi har valgt

at støtte den intensive afdeling for nyfødte og mindre børn (NICU) på Aksum University Comprehensive Specialized Hospital i Tigray med 114.304 kr. Støtten er gået til at købe nyt hospitalsudstyr til denne afdeling, som var komplet ødelagt. Vi har samarbejdet med Dr. Tsegay Teklehaymanot, Chief Clinical Director of Aksum University CHS & Comprehensive Specialized Hospital, og det indkøbte udstyr blev leveret til hospitalet i januar 2025.


Formålet med denne indsamling var at støtte civilbefolkningen i Tigray ved at bidrage med at genopbygge samfundet, heriblandt af skoler og sundhedsfaciliteter. Da vi startede indsamlingen, var Tigray lukket ned fra omverdenen med mange uvisheder omkring omfanget af krigens konsekvenser. Det betød, at vi på daværende tidspunkt ikke var i stand til at beslutte, hvordan og hvornår vores donation ville blive sendt til Tigray.



Hvorfor vi valgte dette hospital


Hospitalet dækker et område med ca. 3,5 millioner af mennesker (svarende til 50% af Tigrays befolkning) og er derfor en vigtig sundhedsinstitution. Vi har besøgt hospitalet af to omgange senest i august 2024, hvor vi fik en rundvisning på bl.a. børneafdelingen, NICU og akutmodtagelsen. Med besøgene blev det understreget, hvor alvorligt det stod til på hospitalet.


Hospitalet mangler basale ressourcer, og mange maskiner er defekte eller forældede. Hygiejnen er under pres, og udstyret er utilstrækkeligt, hvilket forværrer patienternes vilkår. På trods af dette arbejder personalet engageret.


Tak 

Efter udstyret er ankommet til hospitalet i Aksum, har personalet sendt os billeder af udstyret i brug og videoer, hvor de giver udtryk for, hvor stor betydning donationen har haft på deres arbejde. På vegne af vores forening og hospitalet vil vi gerne takke alle, der har doneret. Jeres støtte har haft konkret betydning og er med til at sikre livsvigtig behandling i Tigray.



Foreningen af Tigrayaner i Danmark



Yderligere information:


Information omkring situationen i Tigray fra FN kan findes her.


Vi har samlet en oversigt over adskillige artikler og videoer fra internationale medier her.


Vi deler også information omkring krigen i Tigray og dens konsekvenser for civilbefolkningen på Instagram her.





Projektregnskab


Købt udstyr (9 stk i alt)

  • 2 stk fototerapi: Afgørende for behandling af neonatal gulsot, disse enheder hjælper med at sænke
    bilirubinniveauet hos nyfødte, hvilket er afgørende for at forebygge komplikationer


  • 1 stk inkubator: Nødvendig for at skabe et stabilt og kontrolleret miljø for for tidligt fødte eller syge spædbørn, hjælper med at regulere deres temperatur og beskytter dem mod infektioner


  • 3 infusionspumper: Disse apparater er vigtige for at kunne administrere væske og medicin nøjagtigt og sikre, at kritisk syge patienter får den nødvendige pleje


  • 1 stk patient monitor: Denne maskine spiller en vigtig rolle i overvågningen af de vitale tegn hos nyfødte


  • 2 stk el radiatorer: Disse varmere hjælper med at opretholde kropstemperaturen hos nyfødte, især dem, der er født for tidligt eller har lav fødselsvægt, hvilket er

    afgørende for deres overlevelse og helbredelse.


Vores forening (FTD) har ydet et ekstra tilskud til indkøb af hospitaludstyr og har dækket alle administrationsomkostninger.


100% af eksterne donationer er gået til indkøb af udstyr til hospitalet.

Beskrivelse

Beløb i DKK



Indtægter


Eksterne donationer

106,472

FTDs eget tilskud

23,140

Indtægter - total

129,612



Udgifter


WBH Trading PLC

85,057

Zaruma Pharmaceuticals

29,247

Indkøbt hospitalsudstyr

114.304

Revisor

14,000

Bankgebyr

1,307

Administrationsudgifter

15.307

Udgifter - total

129,612

Godkendt indsamling j.nr. 21-700-03814

Link til Civilstyrelsen

Godkendt indsamling j.nr. 22-700-05367

Link til Civilstyrelsen