KRIGEN I TIGRAY

Hvad går krigen i Tigray ud på? 

Etiopiens premierminister og modtager af Nobels fredspris i 2019, Abiy Ahmed, indledte en offensiv imod Tigrays regionale regering d. 4. november 2020, primært sammen med styrker fra Amhara-regionen og nabolandet Eritrea. Siden da har Tigrays befolkning levet under umenneskelige forhold og været offer for systematiske drab, massakrer samt grove voldtægter. USAs udenrigsminister Anthony Blinken har blandt andet kaldt disse handlinger i det vestlige Tigray for etnisk udrensning (CNN). Krigen har resulteret i destruktioner af fabrikker, hospitaler, skoler, institutioner, broer samt historiske kulturarvssteder (med potentiale for at komme på UNESCO’s verdensarvsliste). Helt konkret har krigen medført:

• • Drone- og flyangreb samt vilkårlig og ulovlig beskydning af civile områder (Voice of America), inkl. markedspladser, kirker og moskéer (The Guardian)

• • Massedrab af civile begået af Etiopiens og Eritreas soldater i forskellige dele af  regionen, heriblandt Aksum (Amnesty International), Mabhere Dego (BBC), og Dengelat (CNN) 

• • Alternativ krigsførelse, hvor grov seksuel og kønsbaseret vold (TV2) og menneskeskabt hungersnød er blevet brugt som våben (World Peace Foundation). Ifølge FN står Tigray over for verdens værste fødevarekrise i 10 år (AP News). Hungersnøden forværres af, at nødhjælp til Tigray bliver blokeret, og afgrøder bliver afbrændt af de invaderende styrker (Voice of America)

• • Ødelæggelse af historiske kulturarvssteder (The Telegraph)

• • Centralregeringen har spærring telekommunikation (heriblandt internet og telefoni), elektricitet, vandforsyning samt adgang til banker (The East African). Denne spærring gælder udelukkende i Tigray, mens resten af Etiopien forbliver åbent over for omverdenen

• • Plyndring og vandalisering af private og statslige fabrikker samt virksomheder (Tghat)

• • Etnisk profilering, anholdelse af tigrayanere og tvangslukning af virksomheder ejet af tigrayanere på tværs af hele Etiopien. De bliver først til steder med koncentrationslejre-lignende forhold

• • Målrettet ødelæggelse og ransagning af sundhedsfaciliteter, såsom hospitaler og apoteker, uddannelsesinstitutioner og andre essentielle infrastrukturer i Tigray 
•  
  • Adskillige droneangreb har ramt civile i Tigray som en del af den nye offensiv, der blev lanceret i august 2022 af Etiopien og Eritrea (Reuters, Voice of America)
    
•  
  • D. 25. oktober 2022 indgik Etiopiens regering of Tigrays regionale regering en våbenhvile, som skal være fundamentet for at afslutte krigen og genoprette fred i regionen (UN OCHA).

•  
  • Ifølge et lækket amerikansk efterretningsdokument dateret d. 17. februar 2023 blev FNs generalsekretær António Guterres nægtet adgang til Tigray af Etiopiens udenrigsminister Demeke Mekonnen. Dette er første gang, at Guterres er blevet nægtet adgang til et område i sin tid som FNs generalsekretær (Washington Post).

Krigen opgjort i tal

Krigen i Tigray har resulteret i, at:

• Mere end 5,2 millioner mennesker (91% af befolkningen) har brug for fødevarehjælp ifølge FN (DW) 
  
  
• Mere end 3,2 millioner mennesker er internt fordrevne
  
  
• Mere end 150.000 civile har mistet livet
  
  
• Mere end 63.000 tigrayanere er flygtet til Sudan (UN OCHA)
  
  
• Mere end 52.000 har været udsat for seksuelle overgreb
  
  
• Mere end 1,4 millioner børn har akut brug for hjælp
  
  

• Op mod 1 million mennesker er under kritiske hungersnødlignende forhold. Den etiopiske regering forhindrer stadig nødhjælp i at komme ind i Tigray (FN)

  
  
• 23 medarbejdere i nødhjælpsorganisationer er blevet dræbt i Tigray siden starten af krigen
  

• Der forsat er besatte områder af Tigray (Humera og Irob), hvor massakrer og etnisk udrensning begås af eritreanske soldater og militser fra Amhara-regionen
  
  
• Massevis af lig er fundet i Tekeze-floden i Sudan (CNN)

Den 2. november 2022 skrev Etiopiens og Tigrays ledere under på en våbenhvile i Sydafrikas hovedstad Pretoria med den Afrikanske Union som mægler. Aftalen betød, at kampene blev stoppet, en midlertidig regering i Tigray blev indsat, og nødhjælp vil ikke blive blokeret længere til Tigray. begge parter gjorde flere ting for at normalisere relationen mellem de to samt for folket i Tigray, men til dags dato har Eritrea samt Amhara regionen stadig besat flere områder i det nordlige og vestlige Tigray (DR).    

Civilbefolkningen i Tigray har det seneste år lidt massive tab, og vi har derfor oprettet en indsamling. Den vil særligt bidrage til genopbyggelsen af regionens sundhedsfaciliteter for at skabe adgang til livsnødvendig behandling. Du kan læse mere om indsamlingen, og hvordan du kan give din støtte til civilbefolkningen her.

Jævnlige opdateringer om krigen i Tigray af FN’s humanitære gren (OCHA) kan tilgås via dette link.